Kurser ”kristendom nedefra”

Dette uddannelsestilbud henvender sig til alle voksne, som føler, at de mangler basal viden om kristendommen. Der er et grundkursus og flere moduler til fortsættere. Det drejer sig om korte moduler på tre aftener, som gør det overskueligt for dig at tilmelde dig.

Grundkurset…

… består af tre moduler.
Modulerne bygger ikke op på hinanden – dvs. du kan tage dem i den rækkefølge, du selv ønsker.

blå streg

Det blå modul: Gud og menneske

1. aften: Hvad er tro, hvad er religion, hvad mener vi, når vi siger “Gud”?

2. aften: Er alle mennesker onde? Om synd og kristendommens syn på mennesket.

3. aften: Hvem var, hvem er Jesus?

Det blå modul blev udbudt efteråret 2014 og vil senest igen blive udbudt i første kvartal af 2016.

 

grøn streg-længereDet grønne modul: Kristendom og religionerne

1. aften: Hvordan ser vi på Bibelen som kristendommens hellige bog?

2. aften: Hvad er det gode liv og hvad er kristne værdier?

3. aften: Hvad er det specielle ved kristendommen, sammenlignet med andre religioner som islam, jødedom eller buddhisme?

Det grønne modul udbydes næste gang:
September, oktober og november, nærmere oplysninger om datoer følger
v/ Troels Bak Stensgård i Vestervang kirke
Information og tilmelding: trbs@km.dk, tlf. 4926 6885

gul stregDet gule modul: Liv og død

1. aften: Er der noget efter døden? Og hvad betyder “kødets opstandelse”?

2. aften: Hvad betyder de kristne symboler og symbolhandlinger?

3. aften: Hvad fejrer vi i de kristne højtider påske, Kr. himmelfart og pinse?

Det gule modul udbydes næste gang:
Onsdag den 28. jarnuar, den 25. februar og den 25. marts, kl. 19.00-20.30
v/ Troels Bak Stensgård i Vestervang kirke
Information og tilmelding: trbs@km.dk, tlf. 4926 6885

I kurserne tilnærmer vi os den kristne tro “nedefra” – forstået på tre måder:

  • Der kræves ingen forhåndsviden.
  • Vi tager udgangspunkt i spørgsmål, som enhver kan stille sig i forhold til
    (kristen) tro, religion og livets mening –
    ikke i kristne dogmer eller i trosbekendelsen.
  • Der vil blive talt et jævnt og forståeligt sprog.